Forår over Danmark

Tilbage til brilleaben

Skærmbillede 2016-03-24 kl. 09.14.03

Så har jeg fået bestilt nye briller. Jeg har på det sidste gået og overvejet om jeg skulle have et par nye briller, da mine gamle briller er omkring 6 år gamle. Jeg går egentlig kun med kontaktlinser til dagligt, men nu hvor jeg får nye briller vil jeg med garanti gå meget mere med briller.

Jeg var 7 år, da jeg fik at vide, at jeg skulle have briller, og jeg husker tydeligt hvor glad jeg blev, for jeg syntes virkelig det var sejt at gå med briller. Som årene gik blev det mindre og mindre sejt, og at blive kaldt brilleabe var nu heller ikke det fedeste kælenavn i folkeskolen. Min mor sagde altid til mig, hvis nogen kaldte mig brilleabe, at jeg skulle sige “Det kan godt være jeg har brillerne, men det er dig der er aben.”
Da jeg kom i 8. klasse fik jeg endelig lov til at få kontaktlinser, og siden da har jeg egentlig kun brugt mine briller meget lidt og mest kun derhjemme. Nu hvor jeg er blevet ældre synes jeg egentlig, at briller kan give noget fedt og noget personlighed til et look. Man kan virkelig også få mange fede og forskellige brillestel, så der er noget til en hver smag.

Brillerne jeg har bestil er dem som jeg har på, på billedet, som er fra Céline. Jeg prøvede flere par, men jeg synes, at det var dem her der klædte mig bedst. Nu glæder jeg mig bare til at få dem.

Instagram || Facebook || Bloglovin’ 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Forår over Danmark